Edublogs award 06 – stem på edublogs og wikis!

Pørv at tage et kig og lyt på Fun with English http://fwe2.motime.com/ – en inspirerende og sjov edublog for 5.klasses engelsk som fremmedsprog, som nu er nomineret til den årlige Edublogs award i kategorien Best teacher blog og læg jeres stemme inden den 15. december. Det er en lærerblog med frivillige små elevbidrag, som jeg har fulgt siden den spæde start. I foråret 2002 besøgte jeg min virtuelle kollega Teresa d’Eca, som er engelsklærer i en mellemskole fra 5.-8. klasse i Portugal, San Antonio. Hun bor og arbejder i Parede som er en forstad til Lissabon, og vi mødte hinanden under et web 2.0 kursus i the Electronic Village Online. Omkring den tid begyndte hun på en blog med sine begynderelever, og det gør hun den dag idag. Bloggen har netop rundet besøgende nr. 10.000, og eleverne er vilde med at få hilsner fra hele verden enten som tekst eller indtalt lydbrev. Jeg har faktisk lige indsunget første vers af Højt fra træets grønne top på dansk – den kender de nok ikke!

Internettet som offentlighed og Læringsrum – 300 lærerstuderende blogger løs

Internettet som offentlighed og Læringsrum er overskriften på et 4 ugers tværfagligt  web 2.0 medieprojekt på Zahles Lærerseminarium i hjertet af København.  300 studerende blogger på livet løs for at dokumentere deres arbejdsproces i en lang række projekter, der vil munde ud i fremlæggelser og efterfølgende evaluering af produktet, der har karakter af en blog med både faste sider disponeret på traditionel vis, og fortløbende journal poster i det  “klassiske ” blog format.

De studerende har indledende hørt forelæsninger af Herdis Toft, Carsten Jessen og Lisbeth Klastrup. De er tilknyttet to tovholdere fralærergruppen,som alle har været på to dages intensivt multimedie-blog workshop efter kaskade modellen,  i håb om at de vil udbrede  kendskabet til såvel de studerendesom kollegerne. Jeg er indhentet som blogteknisk rådgiver sammen med mediecentret, og holder øje med  den samlede indsats på et fælles RSS feed som jeg har lagt  ind i min Google reader; det har jeg netop beskrevet nærmere i en journalblog på http://laenzmedia66.edublogs.org 

En ekspert er en person, som har lavet alle de fejl man kan…

inden for et meget snævert område. Citat Niels Bohr.

Internettet som socialt eksperiment og gigantisk, fælles værktøjskasse og videnslaboratium. Der er så mange ting, jeg gerne vil ud med og så meget jeg har på hjerte, og som jeg har erfaret på første hånd gennem hårdt slid og sjove timer med mine virtuelle legekammerater og konkolleger, men som det ikke altid lykkes mig at gøre soleklart indlysende for de mindre indforståede skeptikere. Når bare jeg kunne finde ud af at afgrænse feltet og gnave ind til benet, så min formidling fremstod mere klart og relevant. Breder jeg det for meget ud, glipper det med opmærksomheden. Bliver jeg for specifik og teknisk i fremlæggelsen, kommer det til at lyde helt ufremkommeligt.

Tja, somme tider tror jeg virkelig på, at jeg er på vej til at udvikle en vis ekspertise.

Internet – offentlighed og læringsrum

På Zahles lærerseminarium har hele 3.årgang et tværfagligt medieprojekt i december 2006 og her den 21. og 22. 11 får et hold lærere en saltvandsindsrøjtning i praktisk arbejde med webloggen. Vores fælles lærerblog rummer vejledning i at oprette og redigere en edublog og eksempler fra edu-blogosfæren. Jeg var i foråret med på NZS som konsulent på et lille pilotprojekt med et enkelt hold, hvor vi arbejdede med blog, wiki og multimedier i et mediefagligt forløb. Denne gang er projektet mere ambitiøst – både lærere og studerende skal klædes på til at kunne arbejde med internettet som offentlighed og læringsrum.
Det vil betyde, stamholdene lærer at arbejde med weblog som del af fremlæggelsen. Efter planen skal der som minimum arbejdes med billeder og links, det vil indgå i vejledningen. Det er også oplagt at inddrage lyd og video for de studerende, som selv kan klare den tekniske side af sagen, eventuelt med hjælp fra deres lærere, som har været på intensivt to dages kursus. Vi ville gerne have givet hele årgangen dette tilbud, men der er er bare slet ikke timer nok til at dække hele feltet for samtlige 300 studerende i løbet af den korte tid, der er afsat. Valget af blog host er faldet på edublogs.org, som jo er rettet specielt mod undervisere; edublogs arbejder med wordpress og i sin nuværende form velegnet til formålet. En stor del af selve kursusforløbet ligger på seminariets intranet Fronter, det er første gang jeg bruger Fronter, mens båre lærere og studerende i forvejen er vant til denne form.

Technorati profil

Technorati Profile
Technorati holder sammen på blogosfæren. Jeg har siden 2002 i fobindelse med undervisning og eksperimenter oprettet adskillige blogs, og når jeg er logget ind på min technorati konto, kan jeg “claime” mine egne weblogs; det vil sige vedkende mig ejerskabet. Denne proces sker ved at lægge et link til min technorati profil på hver enkelt blog. Så skulle den være på plads. Foreløbig har jeg dog kun gjort det i enkelte tilfælde. Meningen er god nok – mine blogs kan gøres søgbare – og hvorfor skal de nu lige det?

Co-blogging i den elektroniske landsby

Hvert år afholder TESOL, organisationen for engelsklærere, et internationalt symposium (i USA) I seks uger op til denne begivenhed kan sproglærere med særlig interesse for CALL (Computer støttet sprog læring) afprøve deres evner som enten moderator eller deltager i the Electronic Village Online. Der er også plads til folk med kendskab til den mere software tekniske og samarbejdspædagogiske side af sagen, sådan som jeg selv. I 2002 deltog jeg første gang, i 2003 var jeg co-moderator, i 2004 co-moderator på kurset Becoming a Webhead, i 2006 igen co-moderator, denne gang på et kursus i collaborative blogging for undervisere, som vi byggede videre på fra forrige års tilsvarende kursus. Vi havde mere end 160 deltagere fra omkring 50 lande over hele verden. Den fælles blog med blogrulle til de individuelle blogs ligger på blogenough.blogspot.com – og vores wikispace er på blog06.wikispaces.com

På bloggen ses en streamet stribe af de foto-portrætter, som er lagt ind på Frappr map siden; verdenskortet hvor halvdelen af kursisterne har plottet sig ind.  Det er en nem og morsom måde at vise ansigt på!

Om at være censor for kommende pædagoger

Jeg er censor siden 2001 og meget glad for at komme i kontakt med seminarier og de studerende over hele landet. Især bachelorprojekterne bæres frem af de studerendes personlige engagement. Kombinationen med skriftlig projektopgave som kan være udarbejdet i en projektgruppe og individuel mundtlig eksamen giver den nekelte studerende mulighed for at udfolde sig såvel i det fælles projektforløb som samarbejdspartner, men også at kunne stå frem og præsentere sin egen udlægning af feltet. Den efterfølgende professionelle samtale styres af eksaminator, der kender den studerende fra vejledningsfasen, og censor som den udefra kommende ubekendte faktor. Når det for alvor lykkes at komme op i højt gear, kan denne samtale blive så intens at eksaminanden nærmest bliver skuffet over at tiden er gået. Ved voteringen skal jeksaminator og censor så se at finde frem til en fælles vurdering. Det kan i nogle tilfælde gå glat igennem fordi vi bare er enige. I andre tilfælde skal vi hver især kunne argumentere for vores forskellige opfattelse af præstationen, og kunne mødes midtvejs. Og så skal denne karakter begrundes overfor den eksaminanden med nogle få men velvalgte ord, der helst skal matche karakterskalaen på en elegant måde, så der ikke kan herske tvivl om bedømmelsen. Af og til er det os, som får ros af de studerende for at skabe en behagelig og afslappet stemning, som gjorde oplevelsen mindre stresset. Det synes jeg.vi har en vis forpligtelse til – jeg har selv haft nogen ret afskyelige eksamensoplevelser og ved hvordan det kan føles, når klappen falder ned. Enkelte gange har jeg oplevet at eksaminator foretrak en  formel overhøring om teorier anvendt i opgaven, side for side. Old Skool! Kontrolfreak! Jeg vil gerne medvirke til at få det absolut bedste frem hos den enkelte, en selvstændig præstation, derfor stiller jeg ofte et overraskende spørgsmål fra det virkelige liv som pædagogen oplever det, en undren som opstår undervejs for at se hvordan en ukendt problemstilling kan besvares med faglig reflekssion. Det er sådan, man får de eftertragtede men sjældne trettentaller på banen med respekt for den usædvanlig selvstændige præstation, som det så klart udtrykkes i 13-.skalaen – og hvad skal vi med en topkarakter som ikke er i brug? Nå, men næste år arbejder vi så fra den nye skala, hvor man skal være glad for et 4-tal for en middelgod præstation. Gad vide hvor mange år, der vil gå før vi vænner os til de nye kriterier for karraktergivningen. I min seminarietid forsøgte man sig med kun fire trin – udmærket, tilfredsstillende, betænkelig og ikke bestået. Så var der egentlig ikke så meget tage fejl af!

Lige meget, hver gang jeg er færdig med en censoropgave, er jeg blevet lidt klogere på, hvad der rører sig blandt de studerende og ude på de enkelte seminarier. Og ude i praksis på institutionernes rodede, kaotiske gulve. Hatten af for de modige, der vælger en udskældt karriere som pædagog; hvordan skulle vores samfund holde de travle hjul i gang uden de varme hænder og hjerter?

www.censorformandskabet.dk

Teaching Culture (EU diplomkursus)

Teaching Culture er et EU pilotprojekt for undervisere over hele Europa. Vi mødtes to gange i forløbet,  og resten af kurset foregik virtuelt i Moodle. En uges meget intensivt kursus foregik ved det internationale institut ved Universidad de Léon, i det nordlige Spanien. Diplomkurset giver 30 ECTS points.

Vores gruppe i det afsluttende projekt bestod of en tysk sproglærer, som underviser indvandrere, en folkedanseskoleleder fra Lithauen, og så mig med min brogede multimediepædagogiske internet altmulig baggrund.  Det var et eksperiment;  vi ville skabe en interkulturel danselektion for  indvandrerklassen, hvor de kunne bruge deres egne erfariner om hvordan og hvornår man danser på deres hjemegn. Første præmis var, at de ikke måtte røre ved hinanden,  det vile være kontroversielt for visse af indvandrerne; der er både mænd og kvinder i denne klassse  fra mange forskellige kulturer. Vores danseekspert måtte  i farten opfinde en ny koreografi, mens hun nynnede den enkle melodi. Der foregik en intensiv træning på en halv times tid, som jeg filmede fra sidelinjen med det lille kamera i mobiltelefonen. Min andel af arbejdet bestod i at få organiseret dette materiale og beskrivelsen i en fælles blog  på nettet, en proces som var ukendt for de to andre. Processen var nok mere vellykket end resultatet, idet selve lektionen af praktiske grunde aldrig blev afprøvet på sprogklassen. Vi skulle desuden afprøve to af de andre gruppers  forslag på egne studerende, og til det formål lånte jeg en klasse fra min virtuelle kollega Doris i Venezuela. Vi mødtes i mit virtuelle Elluminate kontor på LearningTimes, og lavede en lille sprogleg med ord og billeder, en “virtuel skovtur”. Måske var det allerbedste ved dette intensive kursusforløb, at jeg fik tilknyttet en personlin tutor, som fik mig over enkelte døde punkter og ført hele vejen igennem.  Vi brugte både mail, Skype telefoni og chat, foruden alt det som foregik indenfor Moodle (et  gratis  LMS, der har flere funktioner end Blackboard eller First Class) www.moodle.org

Som digitale værktøjer, til min portfolio og den obligate refleksive studiedagbog anvendte jeg wikispaces, Flickr, Blogger og Vimeo (til at hoste amatørvideo i mini format).

teachingculture.wikispaces.com 

I første podcast fra

Mit virtuelle kontor: 2 PC, 2 mac, 1 iPod + det løse

Da jeg især arbejder hjemmefra og online på mit lille computerlab, har jeg mange forskellige redskaber i min værktøjskasse.  Jeg skal kunne holde forbindelsen med mit netværk og kunne kommunikere med hele verden indenfor mit felt. For tiden er det især Skype, som er nyttigt til samtaler, til gruppemøder og ikke mindst til hurtig tekst chat; det griber mindre ind i det, vi sidder og laver parallelt når vi multitasker og er godt til hurtige spontane møder.
Til det formålkunne vi også vælge ar mødes i et af de mange virtuelle møderum, som jeg har adgang til, ikke mindst Learningtimes.org

Her har jeg fået et studielegat, fri adgang til mit eget virtuelle kontor på Elluminate. Her afholder jeg ofte online møder og konfernencer. Vi bruger det også til projektmøder og til egentllig træning af nye moderatorer
www.tappedin.org

Tapped In in a virtual campus for educators where you can also have your own office for text chat based meetings. This is where I’ve learnt to become a good helpdesk and online community developer. From 2000 until 2004, I spent many hours here every week as a volunteer and an apprentice of the marvellous Cybrarian B.J. Berquist, a great role model and best friend. She introduced me to Webheads here back in 2001, and we still meet here on Sundays at 12 noon GMT.