Internet – offentlighed og læringsrum

På Zahles lærerseminarium har hele 3.årgang et tværfagligt medieprojekt i december 2006 og her den 21. og 22. 11 får et hold lærere en saltvandsindsrøjtning i praktisk arbejde med webloggen. Vores fælles lærerblog rummer vejledning i at oprette og redigere en edublog og eksempler fra edu-blogosfæren. Jeg var i foråret med på NZS som konsulent på et lille pilotprojekt med et enkelt hold, hvor vi arbejdede med blog, wiki og multimedier i et mediefagligt forløb. Denne gang er projektet mere ambitiøst – både lærere og studerende skal klædes på til at kunne arbejde med internettet som offentlighed og læringsrum.
Det vil betyde, stamholdene lærer at arbejde med weblog som del af fremlæggelsen. Efter planen skal der som minimum arbejdes med billeder og links, det vil indgå i vejledningen. Det er også oplagt at inddrage lyd og video for de studerende, som selv kan klare den tekniske side af sagen, eventuelt med hjælp fra deres lærere, som har været på intensivt to dages kursus. Vi ville gerne have givet hele årgangen dette tilbud, men der er er bare slet ikke timer nok til at dække hele feltet for samtlige 300 studerende i løbet af den korte tid, der er afsat. Valget af blog host er faldet på edublogs.org, som jo er rettet specielt mod undervisere; edublogs arbejder med wordpress og i sin nuværende form velegnet til formålet. En stor del af selve kursusforløbet ligger på seminariets intranet Fronter, det er første gang jeg bruger Fronter, mens båre lærere og studerende i forvejen er vant til denne form.

One thought on “Internet – offentlighed og læringsrum

  1. Pingback: Overskrifts underskrift » Lrerstuderende tager blogs til sig

Leave a Reply